Arkiv

 

Dec 2016:

DANSKE VINE KAN GODT KONKURRERE INTERNATIONALT

For 10. gang siden årgang 2006 vandt DON’s Brut sølvmedalje ved den prestigerige franske konkurrence for mousserende vin fra 24 lande, Effervecents du Monde, denne måned.

Samme vin vandt endvidere medalje ved The Global Sparkling Masters 2016 i London i efteråret.

I november, ved den internationale tyske PIWI konkurrence, var der blandt seks indsendte vine fra Skærsøgaard fire guldmedaljer og to sølv. Det var tre mousserende, som vandt guld + en rødvin!

Tilsammen har Skærsøgaard nu vundet 170 medaljer – heraf 70 fra international blindsmagnings-konkurrencer. Det bemærkes internationalt.

 

1. November 2016:

SKÆRSØGAARD VINDER "ÅRETS VIN" VED DANISH FOOD CONTEST.

Pressedækning bringes med tilladelse fra VINBLADET:

Bedste danske vin

- for 15. år i træk vinder Skærsøgaard prisen som Danmarks bedste mousserende vin

af Elsebeth Lohfert 1. november 2016, 17:19

food contest billede 1 2016 003 002

Prins Joachim overrakte i dag (1/11 – 16) prisen for Danmarks bedste vin bedømt ved International Food Contest 2016 i Herning.

Vindervinen var Skærsøgaards DON’s Cuvée Brut 2015. En ganske overvældende oplevelse for Skærsøgaards ejer, Sven Moesgaard, der kunne konstatere at begge Skærsøgaards signaturvine: DON’s Cuvée Brut og DON’s Rosé Brut indenfor to dage vandt prisen som Danmarks bedste vin ved henholdsvis Food Contest i Herning og Danske Vingaardes årlige vinshow.

Skærsøgaard fik også titlen ‘Årets Vingård 2016’ ved Dansk Vinshow. Kriteriet for at vinde titlen er, at vingården opnår det højeste gennemsnitlige pointtal for sine tre bedste vine i konkurrencen.

Andre vingårde udmærkede sig også, bl.a. Guldbæk Vingård, som fik guld for hvidvinen ‘Lush Green 2015’.

Vindervine dansk vinshow 2016 tilp

Skærsøgaards vindervine ved Dansk Vinshow 2016. Guld: DON’s Rosé Brut 2015 – Sølv: DON’s Cuvee Brut 2015 – Sølv: Skærsøgaard rødvin Gold Top 2014 – Bronze: Skærsøgaard hvidvin Solaris 2015. De øvrige medaljetagere ved Dansk Vinshow var Guldbæk Vingård, Modavi, Nyholmgaard Vin, Skårupøre Vingård, Vejrhøj Vingård, Ørnberg Vin og Årø Vingård.

Danske Vingaarde er en brancheorganisation for  60 professionelle vingårde med et beplantet areal på ca. 75 hektarer. Produktionen i 2014 var ca. 350.000 flasker.

Okt 2016:

SKÆRSØGAARD IGEN VALGT TIL "ÅRETS VINGÅRD":

BEDSTE MOUSSERENDE- RØD- OG HEDVIN GAV KÅRINGEN FRA VINAVLERNES BRANCHEFORENING.

Se mere: Klik her

Sep 2016

VINHØSTEN ER I FULD GANG PÅ SKÆRSØGAARD:

Sensommeren giver bedste kvalitet nogensinde.

Se omtale og video fra TV-syd 22/9 2016 Klik her

Pressemeddelelse 19/6 2016.

VINSKUE 2016:

ÅRETS BEDSTE MOUSSERENDE-, HVID- OG RØDVIN ER FRA SKÆRSØGAARD.

Ved den årlige konkurrence mellem danske vine blev det igen Skærsøgaard Vin som tog prisen for ”Årets Vinbonde” for årets bedste vin. 

Sven Moesgaard fra Skærsøgaard Vin modtager vandrepokalen igen.

Hvert år afholdes en konkurrence mellem de danske vine: Vinskuet. Konkurrencen blev afviklet i Ringsted i denne weekend. Cirka 150 danske vine deltog. Konkurrencen har været afviklet i 20 år og har været med til at sikre en kvalitetsvurdering for dansk vinavl, som havde sin spæde start i 2001.

Ved årets konkurrence tildeles medaljer til de danske vine. I år blev der uddelt én guldmedalje til DON’s Rosé Brut 2014 og en håndfuld sølv og bronzemedaljer. Idenfor hver klasse blev vinderen kåret.

Sven Moesgaard fra Skærsøgaard vin måtte på podiet mange gange. Bl. a. for årets hvidvin og årets rødvin samt den store pris for guldmedaljevinen – den mousserende DON’s. Det er 14 årgang i træk, at Skærsøgaard vinder prisen som Danmarks bedste boble-vin.

Kilde:

www.dansk-vin.dk

www.vinavl.dk

Henvendelse: Sven Moesgaard, Skærsøgaard tlf 75554473, mail This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

Billeder må kopieres frit: Kreditering Skærsøgaard

April 2016:

Forårsstatus fra den danske vin-verden.

 

Vi har forårskuller på Skærsøgaard. Årgang 2015 blev med den manglende sommer vores kvantitativt mindste årgang i 15 år. Til gengæld blev årgang 2014 vores hidtil bedste og mængdemæssigt største årgang, og en del er nu blevet flasket og frigivet.

 

2015

Fra årgang 2015 er det blevet til en nyligt frigivet smagsprøve på kun 143 flasker af hvidvinen Solaris Classic. Så lidt fordi der kun var ganske få fuldmodne druer. Der er fra denne årgang hverken rødvin, sød dessertvin eller rosé. Hovedparten gik derfor til mousserende vin, som tegner godt, men først er færdig til jul.

2014

Fra denne pragtfulde årgang er allerede frigivet de mousserende vine: DON’s Cuvée Brut, som ved International Food Award blev kåret med guld som ”årets druevin”, og ligeledes DON’s Rosé Brut, som ved Det danske Vinshow blev kåret som ”årets vin” med eneste guldmedalje. Begge vine har opnået sølvmedalje i Frankrig ved Effervescents du Monde.

Vi har netop frigivet rødvinen Gold Top 2014 – alle tidligere årgange af Gold Top er udsolgt. Der er tale om en imødekommende, kraftig men blød rødvin kypet af 3 druetyper med et års fadlagring.

For kendere har vi lavet en single-drue Rødvin fra de bedste 2 bedste fade af Leon Millot – det er vinbondens egen ynglings vin, for den er næsten for god til at sælge.

For særligt indviede er der endvidere lavet enkeltdrue rødvin af henholdsvis Rondo og Cabernet Cortis.

Og der er et lille restlager af Orion Classic 2014, som er en frist forårs-hvidvin. Prøv den lige til asparges.

Frugtvine

Vi oplevede i 2015 at vores økologiske æblefamilie bestående af

Dons Calva (40% fadlagret æblebrændevin)

SKÆRSØGAARD Øko-Cider (12% mousserende æblevin, Brut)

Æbleau (17% fadlagret æblehedvin)

Alle fik guldmedaljer. Æbleau 2011 blev simpelthen kåret til årets frugtvin (International Food Contest 2015).

Dansk 5 års ROM:

Vi har længe danset omkring vores barriques af fadlagret mørk ROM lavet på caribisk melasse. Der er taget mange smagsprøver! Nu har vi bedømt, at den er moden og har frigivet et pænt parti. Rommen er efter destillation helt klar – den gyldne farve kommer alene af fadlagringen.

Vi har af samme Rom frigivet en honningsødet, fadlagret Solbær Rom. Minder om gode gamle dage med 25% alkohol og 350 g restsødme.

Vingårdsbutikken er åben første onsdag hver måned mellem kl 15 og 17 – eller efter aftale. Vinen kan også forudbestilles via hjemmesiden – enten til forsendelse (fri fragt fra 6 flasker) eller afhentning.

Vi anbefaler os med 146 medaljer.

Vi håber også, at du anbefaler den danske vinoplevelse.

Med venlig hilsen

Sven Moesgaard

Vinbonde

Skærsøgaard Vin

Nørresøvej 12, Dons

6051 Almind

Mail: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. Web: www.dansk-vin.dk

Tlf: 75554473 / mobil 23380809 / fax 75554493

CVR: 18542870

”Første autoriserede og mest præmierede vingård i kongeriget Danmark”

 

Dec 2015:

Danmark er efter 15 år blevet et respektabelt vinland

Bare på den sidste halve år har Skærsøgaard’s vine fået 15 guldmedaljer, 8 sølv og 7 bronze fra Danmark, Frankrig, Italien, Tyskland, Kina og England.

 God høst fra 2014 giver mange præmier.

Høsten i 2015 er den 15. årgang af dansk vin siden EU tillod vindyrkning i Danmark. Men høsten er næppe noget at prale af, for sommeren var usædvanlig kold, sen og våd. Høsten i årgang 2014 var imidlertid rekordfin, og det er med den på flasker, at Skærsøgaard har vundet de mange præmieringer.

”Det er heldigt for et ungt vinland, at få en god, dansk årgang så positivt vurderet ved blindsmagninger så mange steder i verden. Det giver respekt og store muligheder for samhandel for den ”Nordiske Vinstil”. Vi kan se at både de danske og udenlandske restauranter sætter danske vine på vinkortet.

Vinenes renommé har flyttet sig fra en vits til en trend, men vi skønner at endnu under en procent af danskere endnu har smagt en dansk vin, så der er store udviklingsmuligheder. Jeg tror at det især er den udenlandske erkendelse af de danske vine, som har skubbet til udviklingen. I år havde Skærsøgaard den ære, at vinene blev udstillet og smagt i FN i New York, som havde udvalgte vine fra hver af verdens 92 vinnationer. Det åbner døre”, mener vinbonden Sven Moesgaard fra Skærsøgaard.

Tøbrud for danske vine

En håndfuld danske vingårde har ifølge vinanmeldere brudt igennem den usynlige mur af anerkendelse.På Skærsøgaard glæder man sig over udviklingen, og begynder også at tro på, at dansk vinproduktion kan blive rentabel. ”Det er vigtigt først at tænke på stabil kvalitet, så i år glæder vi os over – ud over medaljerne – at branchen og de stor konkurrencer har kåret Skærsøgaard til ”Årets Vingård”, og over at have vundet titlen Årets Vinmager for årets bedste druevin og årets bedste frugtvin. Titlerne er erhvervet fra både foreningerne Danske Vingårde, Danske Vinavlere og International Food Contest. Og så glæder det mig især at vi løb med guldet og trofæet fra Englands cider konkurrence og hele 2 sølvmedaljer fra Frankrigs største konkurrence for mousserende vine hvor 622 vine fra 26 lande konkurrerer og hvor vi nu på 8. år vinder sølv. Der kom også medaljer fra EXPO i Milano. Det er især de mousserende vine som vinder medaljer. I år fik vi guldmedalje for alle typer, både hvid, rosé og den mere sjældne røde mousserende vin. Men der var også guld til rød- og hvidvin, og 8 guldmedaljer til frugtvinene, som vi producerer af danske æbler og kirsebær” siger Sven Moesgaard.

 Vi slår englænderne

”I alt er det nu over 15 år blevet til 146 medaljer, så det er blevet tid for at bygge vores præmierum ud. Det er præmier fra 9 lande, som er med til at give fundament under det danske vineventyr”, slutter Sven Moesgaard, der spår samme fremgang for de danske vine som vi har set fra England, der har 40 års forspring. ”Ja, faktisk slår Danmark ofte de engelske mousserende vine i konkurrencerne”, oplyser Sven Moesgaard, der mener, at vi også snart kan se internationalt præmierede vine fra Sverige og Norge.

Årets vingaard 2015

Vinbonde Sven Moesgaard (midtfor) får ærespokalen for Danmarks bedste vingård ved Dansk Vinshow overrakt af overdommer, sommelier Tim Vollerslev (tv) og formanden for Danske Vingårde Sv. A. Hansen.

15 guldmedaljer 2015 A

15 guldmedaljer for Skærsøgaards vine fra de sidste 6 måneder bygger fundament under det danske vineventyr

Kilder:

Danske præmieringer:

www.danskevingaarde.dk

http://www.vinavl.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=87:dansk-vinskue-2015&catid=1:seneste-nyheder

https://www.ritzauinfo.dk/release?releaseId=4886114

http://foodcontest.dk/Produkter/Food/Vin.aspx

http://dansk-vin.pro2.business-solution.dk/presse/sidste-nyt

Franske præmieringer:

http://www.effervescents-du-monde.com/wod/WebObjects/Result.woa/wa/res?mod=pays&c=DANEMARK&y=2015&co=EdM&m=*&lang=AG

http://www.effervescents-du-monde.com/resultats?y=2015&co=EdM&lang=AG

Tyske præmieringer:

http://www.piwi-international.de/en/results-2015.html

https://www.meininger.de/sites/default/files/isw_2015_res.pdf

Italienske præmieringer:

http://www.isamilan.com/index.php/en/why-partecipate/the-winners

Kinesiske præmieringer:

http://www.cwsa.org/cwsa-2015-results/   søg efter Danmark

Engelske præmieringer:

http://www.offlicencenews.co.uk/news/fullstory.php/aid/12640/International_Cider_Challenge_2015.html

Søg efter ”Denmark”

 Nov 2015:

2015: Årets høst og medaljer i hus

Skærsøgaards vinhøst 2015 er i hus, og det bobler og snurrer i vingården.

Årets høst var relativt lille, men velegnet til at lave mousserende vin. Der bliver derimod ikke lavet rødvin fra årgang 2015.

Den sidste flotte årgang var 2014, og Skærsøgaard begynder nu at tage medaljer hjem fra de tidligere årgange.

Årgang 2014's DON's Cuvee Brut vandt en fin bronzemedalje ved EXPÅ 2015 i Milano, og ved årets danske konkurrence ”International Food Contest” løb Skærsøgaard med både førsteprisen for druevine og frugtvine, samt en ekstra guldmedalje for sin kirsebærhedvin, så julen er reddet:

Pressen raporterer:


 

Sven Moesgaard fra Skærsøgaard Vin var på scenen to gange ved årets International Food Contest i Herning den 3. november. Han vandt både i kategorien frugtvin og kategorien druevin. Direktør i Landbrug & Fødevarer, Karen Hækkerup, overrakte prisen til den glade vinder. Til højre mejeriforeningens formand Steen Nørgaard Madsen, der holdt åbningstalen. (Foto: Annemarie Bisgaard)

Glade vindere på årets Food Contest

Drikkeklar hindbærsaft, frisk rosmarin, frugtvin og druevin var blandt de danske vindere i årets Food Contest.
 

Der var smil på læberne, da vinderne af årets International Food Contest fik overrakt præmier og diplomer af Karen Hækkerup, direktør i Landbrug & Fødevarer, i Messecenter Herning den 3. november.

Efter uddeling af præmier til en række mejeriprodukter, der udgjorde de fleste af de 1.300 udstillede varer, kom turen til årets frugt, grønt, frugtvin, druevin og honning.

Sven Moesgaard fra Skærsøgaard Vin måtte på podiet to gange som vinder af kategorierne frugtvin og druevin. Karen Hækkerup ville gerne vide, hvad Skærsøgaards vine går godt til:

- De går godt til både jul, nytår og andre festlige lejligheder. Og dem har vi mange af, lød det smilende fra Sven Moesgaard.

Vinderne i frugt- og grøntsektoren

De udstillede produkter, som alle kunne smages, kom fra 12 lande. Omkring 55 produkter hørte under produktgrupper inden for frugt, grønt og vin.

Blandt udstillerne var Økologihaven, Antons, Samsø Bær, Naturfrisk, Rynkeby Foods, Skærsøgaard Vin, Frederiksdal Kirsebærvin og Nyholmgaard Vin.

Vinderne indenfor frugt, grønt, vin og honning blev:
Frugt – Drikkeklar, økologisk hindbærmost fra Antons.
Grønt – Økologisk rosmarin fra Økologihaven.
Frugtvin – Æbleau 2011 fra Skærsøgaard Vin.
Druevin – Dons Cuvée Brut 2014 fra Skærsøgaard Vin.
Honning – Blandingshonning med havtorn fra Honninghuset, Ærø.

Æbleau 2011 fra Skærsøgaard Vin blev præmieret som årets frugtvin på International Food Contest. Æbleau er en hedvin, 17 %, produceret på danske æbler og lagret på egetræsfade.

 

Skærsøgaard høster Guld

Skærsøgaard høster Kina-Guld mens vinhøsten nærmer sig

 
       
   

Pressemeddelelse 17.06.2015

3 guldmedaljer til 3 danske økologiske vine.


3 øko guldmedaljer

Skærsøgaard har fremstillet 3 økologiske vine efter at lovgivning åbnede op for retten til at deklarere ”Økologisk Vin”. I denne uge opnåede vingården hattrick med 3 internationale guldmedaljer. En til hver vin. Det er ØKO udgaven af Æbleau, Cider og Calva som har opnået denne hæder i England, Danmark og Tyskland.

Skærsøgaard er allerede den mest præmierede danske vingård. Sideløbende med sine kendte druevine, har den danske vingård produceret en række danske frugtvine siden 2001. Især frugtvinene baseret på det danske Ingrid Marie æble har fået succes.

Af æblerne fremstilles en mousserende cider efter den klassiske champagnemetode. Et destillat af æbler på 41% alkohol fadlagres op til 5 år og sælges under navnet Dons Calva og en hedvin af æble sælges under navnet Æbleau.

billede1


Ved konkurrencens blindsmagning ved dommerne ikke, at der er tale om økologisk frugtvin. Så det er smagen og renheden, der giver medaljerne – ikke den økologiske ideologi. Det er dét som gør mig særligt glad, for det lader til, at det økologiske segment har ramt en guldåre med stor eksportpotentiale. Vores omverden skriger efter økologiske produkter, der er dokumenteret velsmagende”, slutter vinbonde Sven Moesgaard, Skærsøgaard, Kolding.”Vores frugtvine af konventionelle danske æbler har allerede opnået mange medaljer fra både Europa og Asien. Vi tror at det skyldes de særlige danske æbler. Da lovgivningen tillod, at man kunne anprise økologisk vin og spiritus – og ikke blot den økologiske frugt – begyndte vi at omstille til økologiske frugtvine. Det har taget 3 år.

Yderligere på www.dansk-vin.dk
Kontakt: Vinbonde Sven Moesgaard, 75554473, mail This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.
De 2 billeder kan frit kan anvendes med reference ”Skærsøgaard”

Kilder:
http://www.foodcontest.dk/Arkiv/2014/Produkter2014/Vin2014.aspx
https://www.meininger.de/sites/default/files/isw_2015_res.pdf
http://www.offlicencenews.co.uk/news/fullstory.php/aid/12640/International_Cider_Challenge_2015.html
 

Pressemeddelelse 17/3 2015

Vin fra god årgang frigives.

Skærsøgaard har længe flaget med udsolgt for hvidvine, rosé og dessertvine.
Nu er der vin igen fra den pragtfulde sommer-årgang 2014.

”Vi er meget glade for at vi igen kan tilbyde cremen af Danmark på flaske og har alle vintyper tilgængelige igen. Vores hvidvine dufter og smager af det kommende forår. Vores mousserende vine har allerede vundet priser. Selv rødvinen og hedvinen er vi helt tilfreds med.” siger vinbonde Sven Moesgaard, Skærsøgaard.

Skærsøgaard’s vinbutik er åben for de nye vins debut onsdag den 1 april fra kl 15 – 17. Selv detailhandlen og alle vores trofaste restaurationskunder kan vi igen betjene for en tid. Om aften kl 19 d 1 april er der sæsonåbent for traditionel vinsmagning med de nye vine.

Pressemeddelelse 5. dec. 2014

Vinmedaljer af dansk sommer.

For 7. gang vinder Skærsøgaard en sølvmedalje ved den største franske konkurrence for Champagne og mousserende vine.

Enlig svale gør ingen sommer, men det regner med medaljer til Skærsøgaard’s vine. Der er kun frigivet 13 årgange af vin i Danmark. Alligevel runder den officielle danmarksmester i vin netop nu 113 medaljer. Det skete ved, at Skærsøgaard i weekenden for 7. gang vandt en sølvmedalje i den prestigerige franske champagne konkurrence, Effervecentes du Monde. Medalje blev givet for vingårdens Mousserende topprodukt DON’s Cuvée Brut 2013. Den samme vin vandt i sidste uge også en tysk sølvmedalje, og i forrige måned blev den kåret som Danmarks bedste mousserende vin ved Danish International Food Contest.

”Med en konstant høst af medaljer for vores vine har vi dokumenteret, at dansk vin ikke er en enlig svale, men er kommet for at blive som en kvalitets oplevelse i den nordiske madkultur. Udlandet har også sat Skærsøgaard’s vine på kortet. Vinene har nu opnået medaljer i en række lande: Frankrig, Tyskland, England, Danmark, Kina, Østrig, Ukraine og Slovakiet. Vi er stolte og travlt beskæftigede med at fremstille vinen fra årgang 2014, som på alle måder med den pragtfulde sommer satte mængde- og kvalitets rekord ”, siger vinbonde Sven Moesgaard, Skærsøgaard.

Pressemeddelelse 28/10 2014

Mousserende vine fra Skærsøgaard vandt toppriser.

To mousserende vine fra Skærsøgaard vandt i dag toppriserne ved den årlige konkurrence for kvalitetsfødevarer, International Food Contest, som i disse dage afvikles i Herning.

HKH Prins Joachim overrakte Sven Moesgaard fra Skærsøgaard vin ved Kolding prisen for ”årets frugtvin”, den økologiske mousserende DONs Cider Brut 2012, som fik guldmedalje.

Skærsøgaard modtog endvidere prisen for ”bedste klassiske mousserende vin” ved DONs Cuvée Brut 2013, som er 13 årgang af de kendte mousserende vine fra vingårdens druer.

Sven Moesgaard oplyser, at begge vindervinene er lavet som håndarbejde efter den klassiske champagnemetode. Anden-gæringen er lavet i flasken og gæren er siden fjernet ved at skyde den frosne gærprop ud af flasken og erstatte det manglende rumfang med en vinlikør. For ”årets frugtvin” er likøren den økologisk fremstillede Æbleau, der er en sød fadlagret æblehedvin, som der er tilført ½ dl af i hver flaske i slutprocessen. Den er derfor både ekstra alkoholstærk og har fadnoter. Desuden er den lavet med et naturligt flaskeovertryk på hele 9 bar.

”Skærsøgaard vandt også hovedprisen i 2011 – for en pink mousserende vin - og jeg er glad for gentagelsen, som afspejler et konstant højt og troværdigt niveau” siger vinbonde Sven Moesgaard, Skærsøgaard. ”Vore mousserende vine har opnået et så højt niveau, at vi hvert år sender dem til store internationale konkurrencer og dér vinder guld og sølv i blindsmagninger. Også i år har vi send vores DON’s mousserende til den største franske internationale konkurrence for champagner. Vi håber på at vinde og har allerede vundet sølvmedalje i champagnens egen hjemland 6 gange. Det er rigtig godt for dansk vin, at vi klarer os så godt i blindsmagninger. ”

Sven Moesgaard oplyser, at vinhøsten i 2014 har været formidabel i både kvalitet og mængde. Skærsøgaard har høstet 13 ton på sine 5,5 Ha vinmarker, hvoraf størstedelen går til mousserende vine.

Pressemeddelselse 21/11-13

Skærsøgaard runder 100 vinmedaljer.

Der er kun frigivet 12 årgange af vin i Danmark. Alligevel runder den officielle danmarksmester i vin netop nu de magiske 100 medaljer.

Det skete ved, at Skærsøgaard i weekenden for 6. gang vandt en sølvmedalje i den prestigerige franske champagne konkurrence, Effervecentes du Monde. Medalje nr. 101 blev givet for vingårdens Mousserende topprodukt DON’s Cuvée Brut 2012.

Den samme vin vandt i denne uge også en tysk sølvmedalje, og i sidste måned en sølvmedalje fra Danmark og Ukraine.
”Med en høst af 5 internationale medaljer i denne uge for vores hvid-, rød- og mousserende vine er vi nu i alt oppe på 105 medaljer, hvoraf 19 er guldmedaljer. Vinene har opnået medaljer i en række lande: Frankrig, Tyskland, England, Danmark, Kina, Østrig, Ukraine, Slovakiet og Østrig.
Det har for alvor været med til at sætte Danmark på verdens vinkort”, siger vinbonde Sven Moesgaard, Skærsøgaard.

Skærsøgaard blev i 2013 af vinens 3 danske brancheorganisationer valgt til de prestigerige titler: ”Årets Vingård”, ”Årets Vinbonde” og ”Årets Frugtvinmager”.

Pressemeddelelse 20/6/2013

Guldmedalje til en vanskelig vin-årgang.

Skærsøgaard’s 12. årgang af hvidvin tog i år guldmedaljen og prisen for årgangens bedste vin ved Foreningen af Danske Vinavleres vinkonkurrence i weekenden. Sven Moesgaard blev således for fjerde gang udnævnt til ”Årets Vinbonde”.

Årgang 2012 var et særdeles vanskeligt år for dansk vin. Det var årgangen hvor sommeren udeblev, men hvor der trods alt var tilstrækkeligt med tøvejr til, at den tidligt modnende hvidvinssort Solaris kunne høstes modent og give en guldmedaljevin.” Da det var den eneste guldmedalje givet for nye vine var hædersbevisningerne enkle at uddele. Skærsøgaard fik yderligere 2 bronzemedaljer for sine øvrige vine.

”Jeg er glad over udnævnelsen som ”Årets Vinbonde” siger Sven Moesgaard fra Skærsøgaard. ”Det er i en vanskelig årgang, at alle ens erfaringer kommer i spil, og vi har heldigvis 12 årganges vinproduktion at bygge på, hvoraf vi har lavet Danmarks bedste hvidvin i 6 årgange.

De danske vinavlere håber på bedre klima for den nuværende årgang, der lige nu står i blomst på markerne.

Pressemeddelelse 27/5-13

Årets frugtvinsmager kåret i Weekenden.

Vinderne blandt 55 danske frugtvine blev en dansk honningsødet Creme de Cassis – Solbær Creme – fra Skærsøgaard og en dansk æbleisvin fra Cold Hand Vinery.

I år var der 2 vindere med lige point til at dele pokalen i toppen af dansk frugtvin, der afholdt konkurrence i weekenden på Fussingø slot. Frugtvin er ved at få en renæssance i forbindelse med opblomstringen af det Nordiske Køkken. Man drikker jo ikke spansk vin til råvarer, der autentisk er Nordiske.

55 vine var repræsenteret ved konkurrencen i Dansk Forum for Frugtvine. Den vindende vin fra Skærsøgaard var en Dansk Solbær Creme sødet op til 400 g/l med dansk bi honning. Den anvendes ligesom en Creme de Cassis, f. eks til Kir og drinks.

Skærsøgaard fik også medaljer og hæder for sin Æbleau – en æblehedvin som er inspireret af den franske Pommeau . Og for sin fadlagrede æblebrændevin Dons Calva og endelig for sin økologiske Cider.

”Der er virkelig mange initiativer i de danske mosterier og vingårde, der forædler dansk frugt på en klassisk håndværksmæssig måde og skaber store merværdier og oplevelser for gourmetkøkkenet” siger Sven Moesgaard fra Skærsøgaard.

”På Skærsøgaard har vi primært koncentreret os om vin på druer og drevet dette med stor succes. Vi har for længst opnået at blive Danmarks mest præmierede vingård og fået Danmark sat på det internationale vinkort. Parallelt med drueproduktionen har vi haft en nicheproduktion af vine og hjemmebrændt spiritus primært på æble og Solbær. Restauranter og forbrugere har fundet ud af, at der er store oplevelser at hente i forædlingen af danske frugter til ædle hedvine, brændevine og cider. Måske kan vores sanser simpelthen genkende aromaen i det danske Ingrid Marieæble og fornemme de danske solstråler på de danske solbær, så det virke forbundet med os. Det er skønt at se eksplosionen i dansk vinproduktion, og dejligt at kunderne så trofast følger med”, slutter Sven Moesgaard.

Pressemeddelelse 9/5-13

Gyldne spiritusdråber fra Skærsøgaard.

Internationale guldmedaljer til dansk spiritus.

To guldmedaljer og en sølvmedalje blev det til fra alkoholprodukter fra Skærsøgaard fra den anerkendte tyske blindsmagnings konkurrence ”International Spirits Award” fra foråret 2013.

Sven Moesgaard fra Skærsøgaard fik tilladelse til destillation i 2006: ”Jeg ville lave en dansk Cognac og en dansk Calvados og en nordlig Grappa og Madeira. Hurtigt fandt jeg ud af, at navnene selvfølgelig var beskyttede, så det blev til Brandy, Dons Calva og Hedvin.

Spiritussen har nu lagret nogle år, på nogle særlige små 110 l fade, så spiritussen modner hurtigt og godt.”

De 2 guldmedaljer blev givet for Dons Calva 2008 af Ingrid Marie og Pigeon og for Hedvin 2010, hvor også de tidligere årgange har opnået medaljer. Sølvmedaljen bliv givet for Skærsøgaard’s 43% pære Calva 2008 af danske Concorde-pærer.

Det er 17. gang, at Skærsøgaard opnår de eftertragtede guldmedaljer. Det er Sven Moesgaard glad for, for produkterne har deres egen nordiske fanskare og sikrer Danmarks renommé internationalt som nyt vinland.

Pressemeddelelse 27/12/12

Danske vine vinder store guldmedaljer i international konkurrence.

Det blev til 2 ”Grand Gold” medaljer og 4 sølvmedaljer for de 6 danske vine som deltog fra Skærsøgaard i årets internationale konkurrence for vine lavet af svampe-resistente vinsorter.

Der skal mindst 96 point til for at udløse ”Grand Gold”, som ifølge dommerne gives til verdensklasse vine. Den høje vurdering blev givet til dels en fadlagert rødvin fra 2010 lavet på druesorten Leon Millot og dels en rød mousserende vin DON’s Red Sec 2009 lavet på druesorten Regent. Dommerne vurderede den danske boblevin som konkurrencens bedste mousserende grundet dens høje mineralet og delikate bouquet af violer og hindbær.
Det er første gang at Danmark deltager som vinland blandt 239 vine fra 8 lande og arrangørerne var overvældede over den danske succes. Sølvmedaljerne blev givet til yderligere 2 mousserende vine og 2 rødvine.

Lover godt for dansk vinproduktion.

Skærsøgaard har produceret vine gennem 12 årgange og har vundet 25 internationale og 55 danske medaljer for sine vine. Både den nationale og internationale anerkendelse af danske vine betyder, at de danske vine derigennem er sat på vinens internationale kort.

Vinbonde Sven Moesgaard anerkender betydningen af internationale blindsmagninger ved konkurrencer: ”Vi ligger i Danmark virkelig på grænsen af overhovedet at lave vin. Men grænsen flytter mod nord. Dels på grund af klimatiske forandringer og dels på grund af udbredelsen af særlige robuste vinsorter, som klarer det danske svampe- og sygdomstryk uden de mange sprøjtninger som man er vant til sydpå. I Danmark har vi simpelthen ingen godkendte sygdomsbehandlende sprøjtemidler til vindruer og kun ganske få forebyggende. Så vi er nødt til at dyrke robuste druer enten økologisk eller med ganske få forebyggende sprøjtninger.

De mere resistente sorter som Rondo, Regent, Leon Millot og Solaris, der bruges i Danmark, er ofte udviklet af Europæiske universiteter, og er ved at vinde indpas for at lave mere miljøvenlige vine mange steder i verden. Den internationale betegnelse for disse sorter er PIWI-vine (forkortelse for pilzwiderstandsfähige eller svamperesistente vinsorter).

Den internationale konkurrence for PIWI vine var da også støttet af en tysk miljøminister. De første genarationer af sygdomsresistente vinsorter havde ofte et præg af ”rævepis og overmodne jordbær”, men over de sidste 20 år er mange af de resistente sorter optaget på listerne over kvalitetsvine, og de europæiske vinbønder har lært at frembringe pragtfulde vine af disse sorter. De kan nu nydes både for god smag og samvittighed”, slutter vinbonde Sven Moesgaard, Skærsøgaard.

Fakta nyeste medaljer:

12 December 2012: PIWI International, Tyskland:

www.piwi-international.org

http://www.piwi-international.org/index.php/en/wine-award-2012-en.html

Danmark er for første gang repræsenteret ved den største konkurrence for økologiske eller sygdomsresistente vine. Der var indsendt 235 vine fra europæiske lande.
Af 6 indsendte danske vine vandt Skærsøgaard to ”Grand Gold medaljer” (”verdensklassevin” ≥ 96 point) og fire sølvmedaljer for:

Grand Gold Medalje: Mousserende DON’s Red Sec 2009

Grand Gold Medalje: Skærsøgaard Rødvin Leon Millot 2010

Sølvmedalje: Mousserende DON’s Red Brut 2011

Sølvmedalje: Mousserende DON’s Cuvée Brut 2011

Sølvmedalje: Skærsøgaard Rødvin Rondo 2009

Sølvmedalje: Skærsøgaard Rødvin Gold Top 2009

Pressemeddelelse 29/11-12

Lille høst giver mangel på dansk vin.

Skærsøgaard melder nu udsolgt på alle foregående 11 årgange af hvidvin, rosé og sød dessertvin. Og der tilføres ikke væsentlige mængder af hverken disse vintyper eller rødvin det næste årstid.
Dette skyldes dels små høstmængder fra de sidste 2 kolde somre, og dels at der de foregående 10 år er opnået fremragende kvaliteter og præmieringer, som har øget både den danske og den udenlandske efterspørgsel efter danske kvalitetsvine.
”Vi har nu op til jul gravet dybt i vinkælderen. Vi kan derfor levere 2 guldmedalje-rødvine af årgang 2009 og en splinterny årgang af vores kendte mousserende vin, DON’s, som netop i denne uge vandt en ny sølvmedalje for årgang 2011.
Endvidere har vi frigivet hedvin af både danske druer og æbler op til årgang 2009, som står godt til julens søde sager og ostebordet. Disse har opnået henholdsvis sølv og guldmedalje. Kvaliteten er således god, og vi har opnået 74 medaljer for de første 11 år, men mængden er lille, så det vil tage et par års gode vejrforhold at bringe lagrene i normal kadence.” slutter vinbonde Sven Moesgaard.
Der holdes julesalg på Skærsøgaard på onsdag d 5 dec. kl. 15 – 17 Tilgængelige vine og yderligere information kan findes på Skærsøgaard’s hjemmeside www.dansk-vin.dk

Pressemeddelelse 27/8/12

Stor medaljehøst til Skærsøgaard’s vine.

Det blev til en guldmedalje, 4 bronzemedaljer og 4 pokaler til de danske vine fra Skærsøgaard ved weekendens to store konkurrencer, hvor de danske vingårde stillede op med deres produktioner. Dermed blev Skærsøgaard igen medaljesluger.

I den sidste weekend i august dyster de danske vingårde ved at lade deres produkter blive vurderet blindt af vinkyndige jurymedlemmer fra Danmark og udlandet. Der har været afholdt godkendte konkurrencer gennem 11 år af Foreningen af Danske Vinavlere og i 2 år af den erhvervsmæssige forening Dansk Vingårde. Begge konkurrencer offentliggjorde vinderne under det Danske Vinskue i Randers og ved Dansk Vinshow i København. De foregående 2 vinår har været kolde og regnfulde i Danmark, så den samlede medaljehøst for alle erhvervsvine blev lille. For erhvervsvine ved Det Danske Vinskue i Randers blev det kun til én guld, én sølv og 6 bronzemedaljer. For Dansk Vinshow i København kun 12 bronzemedaljer og 16 pokaler.

Guldmedaljen gik til Skærsøgaard’s Gold Top 2009 for en fadlagret rødvin. Skærsøgaard fik yderligere 4 bronzemedaljer for 3 rødvine og en DON’s mousserende vin. 4 pokaler blev givet for DON’s mousserende vin, en mousserende æblecider, en druebrændevin og en brandy.

I år var de øvrige erhvervsvingårde, som modtog flere medaljer Dyrehøj Vingaard og Frederiksdal Kirsebærvin med hver 4 bronzemedaljer samt Rosenbækvin med 2 bronzemedaljer. Sølvmedaljen gik til Kelleris Vingård.

”Siden jeg startede med at lave vin med årgang 2001 er antallet af erhvervsmæssige vingårde vokset fra 2 til 80. Ved de to vinkonkurrencer i år blev ca. 200 vine vurderet. Vinkonkurrencerne er et væsentligt incitament for de danske producenter for at øge kvaliteten, og for forbrugerne er det en rettesnor for at vælge vine, der afspejler det bedste der kan nås i Danmark. Med ældre vinstokke og øget erfaring bliver vinene bedre og bedre, og er ved at yde et tiltagende bidrag til det nordiske køkken. På Skærsøgaard er vi stolte over vores bidrag til udviklingen med 72 medaljer i hus over 11 årgange” slutter Sven Moesgaard, der er vinbonde på Skærsøgaard ved Kolding.

Pressemeddelelse 18/6/12

International Wine Competition in the Czech Republic
International guldmedalje og kritikerpris til danske bobler fra Skærsøgaard.

Danmark er ved at vinde respekt som vinland. Ved forsommerens Internationale konkurrence for vin kypet af flere druetyper – Cuvée 2012 i Tjekkiet – vandt den danske mousserende vin DON’s Cuvée Brut 2010 en international guldmedalje.

Parallelt fik den af den internationale gruppe af vinjournalister og vinskribenter tildelt årets hæderspris - den prestigerige PRIX FIJEV.

Den samme DON’s Cuvée Brut 2010 har tidligere vundet en international sølvmedalje fra Frankrig, en Guldmedalje fra Danmark samt titlen som årets bedste mousserende vin fra det danske vinskue 2011.

Skærsøgaard har i alt fået tildelt 67 medaljer, heraf 12 guldmedaljer.

Vinbonde Sven Moesgaard har på basis af 10 års kontinuerlig succes med DONS mousserende vin ansøgt om såkaldt Beskyttet Oprindelses Betegnelse (BOB) for DONS mousserende kvalitetsvin. Ansøgningen er godkendt af Danmark og ligger nu til endelig behandling i EU. Når den går igennem vil der være tale om den første Beskyttede Oprindelses Betegnelse til Danmark.

“The sample from Denmark, whose wines were being rated in Central Europe for the first time ever, received a gold medal.

Also unique is the PRIX FIJEV CZ (Special Prize of the International Federation of Journalists and Writers on Wine), which is awarded by jurors who are also members of the FIJEV federation. The 2012 laurels went jointly to the sole Danish sample, the sparkling DON's Cuvée Brut 2010 (Skaersogaard Vin) made from Solaris, Madeleine Angevine and Sylvaner cultivars, together with the Andalusian brand wine Acinipo 2003 (Bodega F. Schatz), using Lemberger (Frankovka) grapes that grew not far from the city of Málaga. “

Cz-Contact: Dr. Martin Křístek, tel. +420 603 240 661+420 603 240 661, This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. , www.cuvee.cz
Om PRIX FIJEV www.fijev.org+420 603 240 661

Om BOB DONS Mousserende Kvalitetsvin: http://www.foedevarestyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/25_PDF_word_filer%20til%20download/06kontor/Maerkning/Varespecifikationer/Produktspecifikation%20Dons%20251111%20e.pdf

Pressemeddelelse 13. marts 2012

Guldmedalje til den danske Æbleau fra Skærsøgaard

Det har længe været kendt, at vi kan noget særligt med de danske æbler her i det kolde nord. Det har Kina nu sat trumf på med en guldmedalje til den danske æblehedvin.

”Det har været lidt af et eventyr at udvikle den danske hedvin af æbler: Æbleau” siger Skærsøgaard’s vinbonde Sven Moesgaard.

”Først fik den en anmeldelse med fem stjerner i Vinavisen i uge 31, 2011, der ramte plet*). Jeg fik selvtillid. Så kom der en pæn anerkendelse fra den svenske Calvadoskender Henrik Mattsson. Siden en flot omtale i Vinbladet juni/sep 2011.”

I vinbutikker er den en topsælger – prisbillig, hyggevenlig og ”gudedrik”.

I mange restauranter komponeres desserter til den.

Nogle flasker Æbleau 2008 blev sendt til den kæmpestore kinesiske vinkonkurrence, China Wine Awards, som afholdes i Hong Kong. Det er en af de få store konkurrencer, hvor de accepterer frugtvin og – spiritus.

I weekenden kom meddelelsen, at Æbleau havde vundet en guldmedalje! – China Wine Awards 2012 og ikke nok med det, Æbleau var også ”Trophy Winner 2012”

Se www.chinawineawards.com Produktet staves i Kina Aebleau og vingården Skaersogaard

”Nu kan jeg vist eksportere alt det jeg kan lave af typen til Kina, men de får nu ikke det hele – en andel skal også gå til Skandinavien. ”, siger Sven Moesgaard, der i alt har vundet 18 internationale medaljer for vin.

*) ”Dette er en ualmindelig lækker hedvin fremstillet på danske æbler. Den har en liflig duft af modne æbler og kvæde, og en meget lang og sommerlig æblesmag. Den har en dejlig sødme – prøv den til ostebordet og især til blåskimmelost – eller til en sød sommerdessert”
Baggrund:
”Både England og Frankrig har en tradition for eksklusive alkoholiske æble-drikke. I Danmark har vi en særlig nordisk fylde i vore æbler. Så vi burde også kunne gøre det godt og måske endda bedre. Det synes jeg nu, at vi viser med vores nye forædlede æble- produkter”, siger Sven Moesgaard.

”Vi har ladet os inspirere af Normandiets Calvados, som er en lagret æblebrændevin og af deres særlige hedvin Pommeau, som konserverer den rå æblesaft i en calvados helt uden konserveringsmidler og sulfit.

På Skærsøgaard kalder vi produktet ÆBLEAU.

Det er lavet efter samme fremgangsmåde som Normandiets appellation for POMMEAU, men på danske æbler – bl a Ingrid Marie, Cox Orange, Belle de Boskoop og Pigeon. Som sådan er den mere karakterfuld, smagsmæssigt med sødme og toner af æblesyre og valnød.

Basen i ÆBLEAU er den danske calva, som har været på barriques i et år, der siden er blandet ned til 17% alkohol med rå frisk æblesaft. Det mixede produkt kommer yderligere på fad i 14 måneder. Både sødme, frugt og syre integreres herved, og der fødes en aromafyldt hedvin.

Anvendes som dessertvin ved stuetemperatur eller afkølet som aperitif.

Butiksprisen for Æbleau er 145 kr, 17% alc, 50cl.

Skærsøgaard Vin, www.dansk-vin.dk Tlf 75554473

Distribution: HJ Hansen Vin, Vinspecialisten, Magasin.

Pressemeddelelse 1. dec. 2011.

Dansk mousserende vin stadfæster sin position.

Fra den prestigerige internationale konkurrence mellem 552 mousserende vine fra 24 lande har de 100 dommere for femte år i træk tildelt en sølvmedalje til de danske bobler fra DONS ved Kolding.

Sådan forlyder dommen fra årets Effervescents du Monde i champagnedistriktet over den danske ”DON’s Cuvée Brut 2010”:

DENMARK
Awards : All | Silver
Year 2011 | Country DENMARK
Number 1
Awards
Name
Wine
Year

Silver
SKAERSOGAARD VIN
Mr MOESGAARD Sven
Web Site
Don's Cuvée Brut

2010

”Vi er på Skærsøgaard stolte over medaljerne og at Danmarks anerkendes som vinland. Det er tiende årgang af vores Mousserende DON’s.

Det er 5. gang i træk, at vi tager sølv i Champagnedistriktet. Det viser virkelig, at vi kan regne med de danske bobler, der i alt over 10 år har taget 23 danske og internationale medaljer. Det er tydeligt, at det er syrespejlet i de Nordiske vintyper, som fascinerer.

Vi bruger nu i tiltagende omfang vores blå druetyper til at lave pink eller rosé mousserende vin. Denne type vinder også ofte, men i år var det den klassiske hvide Cuvée, som vandt i Frankrig,” konstaterer vinbonde Sven Moesgaard.

5 gange sølvmedalje fra Effervescents du Monde til danske DON’s: Årgang 2006, 2008 og 2010 den hvide type,

Årgang 2007 og 2009 den rosé type.

Mere information og billeder: www.dansk-vin.dk

Pressemeddelelse 11/11 2011

Dansk Vin fejrer 10 års fødselsdag med medaljer.

Skærsøgaard vandt med sin mousserende vin Dansk Food Contest 2011.

Ved årets landsmejeriudstilling i Herning opstillede Danske Vine for første gang til bedømmelse i Danish Food Contest sammen med andre ypperlige landbrugsprodukter.

”Vi sendte 3 vine til årets gastronomiske konkurrence og kom hjem med både en guld, sølv og bronzemedalje. Det var Skærsøgaard DONs Rosé Brut 2010 der blev kåret som årets vin. Sølvmedaljen blev givet til vores hvide mousserende vin og bronze til rødvinen”, siger Sven Moesgaard, Skærsøgaard.

Danish Food Contest blev afholdt i Herning hallerne med 30 danske erhvervsvine fra årgang 2010. Konkurrencen havde også en afdeling for mejeriprodukter, oste og krydderurter, og blev afholdt d 9 nov. 2011.

”Vi er stolte over at sætte Danmark på verdenskortet sammen med andre gode landbrugs-produkter til det Nordiske Køkken. Vi er ikke i tvivl om, at vi især er gode til de syreholdige vine, som mousserende og hvidvine, men i gode år kan vi også lave fremragende rødvine. Vores lange sommerdage og vekslende efterår giver en særlig blød syreudvikling og flygtige aromaer, som præger vores nordlige vine. Det er nuancer, som vi også høster medaljer for i udlandet. Ved en konkurrence i sidste uge i Wien vandt en af vores rødvine og en hedvin sølvmedalje blandt 9.632 vine fra hele verden. I champagnedistriktets største konkurrence for mousserende vine fra 25 lande har vi nu 4 år i træk vundet sølvmedalje. Kvaliteten af de danske vine går frem og den udenlandske anerkendelse er med til, at vi bliver bevidst om os selv som et vinland. Mængderne er imidlertid stadig små. Der produceres nemlig kun én flaske pr dansker pr hundrede år. Og de sjældne dråber sælges lige så hurtigt som de kan modne.” siger Sven Moesgaard

”Årgang 2010, som frigives nu, er 10. årgang af dansk vin. Vi er begyndt at opbygge en historik. Druestokkene er begyndt at få alder. Der tegner sig en særlig nordisk stilart i de danske vines syrespejl. Det er nu tydeligt, at vi i høj grad kan være de danske vine bekendt – også i en international skala.” siger Sven Moesgaard, Skærsøgaard.

Skærsøgaard, som i 10 år har fremstillet vine indenfor alle gængse vintyper, har historisk placeret sig på 70% af mulige topplaceringer for salgsvine ved de danske vinskuer. Vingården har i alt opnået 63 medaljer for sine vine i Danmark og internationalt. ”Vi er især stolte over de 18 Internationale medaljer, som er faldet på de mousserende og hvide vintyper, selvom der også er tildelt en enkelt international guldmedalje for rødvin. Jeg tror, at dette giver den fornødne forbrugertillid til at kaste sig ud i oplevelsen af mangfoldigheden af danske vine. Dansk Vin har bestået et kritisk årti og er kommet for at blive,” slutter Sven Moesgaard.

Kontakt: Sven Moesgaard, Skærsøgaard. This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. T75554473

Se også videolink på: http://www.lf.dk/Aktuelt/Land_TV/2011/Uge_43.aspx

Kilder konkurrencer: http://www.landsmejeriudstillingen.dk/Bedoemmelse/Praemiering/Dansk_vin.aspx http://www.awc-vienna.at/index.php?lang=en http://www.effervescents-du-monde.com/

Billeder og kilder i øvrigt: www.dansk-vin.dk

Information: DON’s Rosé Brut koster 395 kr i vejl. Udsalgspris. Skærsøgaards vine forhandles gennem HJ Hansen, Vinspecialisten, Magasin og fra vingården.

Billede: Vinbonde Sven Moesgaard med vindervinen af Danish Wine Contest 2011: Skærsøgaard DON’s Brut 2010. (Kan anvendes frit)

Pressemeddelelse 28/8 2011:

Fire topplaceringer for Skærsøgaard Vin ved årets danske vinskue.

10 år med præmieret dansk vin øger forbrugertilliden.

Ved årets danske vinskue d 27/8 2011 for årgang 2010 af dansk vin opnåede Skærsøgaard placering for årets bedste Mousserende vin, Rosé, Søde Dessertvin samt Hedvin.
I alt blev det til 2 medaljer og 6 særlige udmærkelser.

Ved årets vinskue deltog i alt 138 vine fra 76 avlere i bedømmelsen, der blev foretaget i samarbejde med dansk sommelierforening efter en international absolut skala.

”Det er lykkes at lave gode vine selv i en vanskelig årgang som 2010, som bød på møgvejr” siger vinbonde Sven Moesgaard, Skærsøgaard. ”2010 er 10. årgang af dansk vin. Vi er begyndt at opbygge en historik. Druestokkene er begyndt at få alder. Der tegner sig en særlig nordisk stilart i de danske vines syrespejl. Det er nu tydeligt, at vi i høj grad kan være de danske vine bekendt – også i en international skala.”

Skærsøgaard, som i 10 år har fremstillet vine indenfor alle gængse vintyper, har historisk placeret sig på 70% af mulige topplaceringer for salgsvine ved de danske vinskuer. Vingården har i alt opnået 59 medaljer for sine vine i Danmark og internationalt. ”Skærsøgaard ligger komfortabelt placeret som Danmarks mest præmierede vingård indenfor samtlige vintyper, og jeg håber, at dette giver den fornødne forbrugertillid til at kaste sig ud i oplevelsen af danske vine.”
Historik over bedst placerede danske erhvervsvin indenfor 5 vintyper i en 10 års periode vurderet ved ”Det Danske Vinskue” under Foreningen af Danske Vinavlere for årgangene 2001 til 2010:

Årgang/
Vintype/ Vingård

Hvidvin

Mousserende Vin

Rødvin

Rosévin

Sød
Dessertvin

2001

Domain
Aalsgaard

Skærsøgaard

Skærsøgaard

Skærsøgaard

Skærsøgaard

2002

Skærsøgaard

Skærsøgaard

Skærsøgaard

Skærsøgaard

Skærsøgaard

2003

Skærsøgaard

Skærsøgaard

Dansk Vincenter

Skærsøgaard

Skærsøgaard

2004

Skærsøgaard

Skærsøgaard

Dansk Vincenter

Skærsøgaard

Skærsøgaard

2005

Domain Aalsgaard

Skærsøgaard

Hjelm Vingård

Skærsøgaard

Skærsøgaard

2006

Domain Aalsgaard

Skærsøgaard

Kelleris
Vingaard

Degnemose-
gaard

Skærsøgaard

2007

Skærsøgaard

Skærsøgaard

Annisse Vingård

Skærsøgaard

Skærsøgaard

2008

Skærsøgaard

Skærsøgaard

Årø Vingård

Skærsøgaard

Skærsøgaard

2009

Nyholmgaard Vin

Skærsøgaard

Østergaard Vin

MODAVI

Skærsøgaard

2010

Nyholmgaard Vin

Skærsøgaard

Fjordgårdens Vineri

Skærsøgaard

Skærsøgaard

Samlet score pr vingård for 5 vintyper for årgang 2001 – 2010:

Skærsøgaard: 70%

Domain Aalsgaard: 6%

Dansk Vincenter: 4%

Nyholmgaard: 4%

Annisse Vingård 2%

Degnemosegaard 2%

Fjordgårdens Vineri 2%

Hjelm Vingård 2%

Kelleris Vingård 2%

MODAVI 2%

Østergaard Vin 2%

Årø Vingård 2%

Pressemeddelelse 21/8/11

Flere medaljer til Skærsøgaard

Skærsøgaard fik 5 medaljer og en pokal ved weekendens danske vinshow i Forumi København.
Skærsøgaard var således den danske vingård, som fik flest medaljer.

Medaljerne var:
Guld, Mousserende vin, DON’s Cuveé Brut 2010
Guld, Rødvin, Rondo 2009
Sølv, Mousserende vin, DON’s Orion Brut 2010
Sølv, Rødvin, Gold Top 2008
Sølv, Rødvin, Gold Top 2009
Pokalen, som blev overrakt af Peter Sisseck, var for Skærsøgaard’s Hedvin 2008.
Skærsøgaard deltager i næste weekend i Dansk Vinskue for 10. gang med sine
vine fra 10. årgang.
Desuden deltager Skærsøgaard i 2 internationale vinkonkurrencer senere på året.
De 57 medaljer, som Skærsøgaard har opnået for sine 10 årgange af dansk vin, gør Skærsøgaard til Danmarks mest præmierede vingård, og har været med til at skabe respekt om dansk vin.

Presseinformation 5/4 2011

Skærsøgaard vin tryller nu også med æbler.

Danmark har måske nogle af verdens bedste æbler. Af dem laver Skærsøgaard cider, brændevin, hedvin og calva når den travle vinsæson er ovre.

”Både England og Frankrig har en tradition for eksklusive alkoholiskeæbledrikke. Men i Danmark har vi en særlig nordisk fylde i vore æbler. Så vi burde kunne gøre det godt og måske bedre. Det synes jeg vi kan med vores nye forædlede æble- produkter”, siger Sven Moesgaard.

”Vi har ladet os inspirere af Normandiets Calvados, som er en lagret æblebrændevin og af deres særlige hedvin Pommeau, som konserverer den rå æblesaft i en calvados.

I Danmark kalder vi produktet ÆBLEAU.

Den er lavet efter samme fremgangsmåde som den normandiske appellation for POMMEAU, men på danske æbler – bl a Ingrid Marie, Cox Orange, Belle de Boskoop og Pigeon. Som sådan er den mere karakterfuld, smagsmæssigt med sødme og toner af bitterstoffer og valnød.

Basen i ÆBLEAU er den danske calva, som har været på barriques i et år, der siden er blandet ned til 17% alkohol med rå frisk æblesaft. Det mixede produkt kommer yderligere på fad i 14 måneder. Både sødme, frugt og bitterhed integreres herved, og der fremstår en aromafyldt hedvin.

Den kan anvendes som dessertvin ved stuetemperatur og som aperitif afkølet.

Lige før påsken 2011 frigives produktet, der blev påbegyndt i 2008.

Den danske calva, som er lavet på Skærsøgaard i Dons kaldes DONS CALVA, og den frigives samtidigt, så man kan vurdere både calvaen i sig selv efter 28 måneders lagring og den ÆBLEAU den er forvandlet til”, slutter Sven Moesgaard

Butiksprisen for Æbleau er 145 kr, 17% alc, 50cl.

Butiksprisen for Dons Calva er 195 kr, 41% alc, 35 cl

Pressemeddelelse 26/11 2010

Sikre medaljer til de danske bobler.

Den danske mousserende vin DON’s vandt sølvmedalje for 4. år i træk ved den internationale prestigerige franske konkurrence for Champagner, Effervescent du Monde 2010. ”Nyhedsværdien er ved at gå af medaljehøsten. Det er næsten forventeligt at DON’s vinder. Den danske luksusvin er nu sikkert sat på verdenskortet”, siger den stolte vinbonde fra Skærsøgaard ved Kolding.
For omkring 10 år siden begyndte de engelske mousserende vine af og til at vinde over franske Champagner i internationale konkurrencer. Ved konkurrencen i 2007 skete det samme for en dansk mousserende vin. Skærsøgaard DON’s Cuveé 2006 fik en sølvmedalje. Det var en overraskelse i vinens verden. I 2008 opnåede en DON’s Pink 2007 også en sølvmedalje. Hattrick var skabt da DON’s Cuveé Brut 2008 fik sølv i år 2009. Igen i år var der sølv til Skærsøgaard DON’s Pink Brut 2009 der fik sølv blandt 518 mousserende vine fra 24 lande ved den netop afsluttede internationale konkurrence i Dijon i Frankrig.

”Jeg synes, det er en fantastisk udvikling. Vi laver nu vin for alvor i en høj kvalitet. Det gør Danmark til et attraktivt vinland. Klimatisk er mousserende vin et koldklimaprodukt. Det er her de fine syrer udvikler sig optimalt. Ligesom syren i de danske æbler slår de spanske. Jeg tror, at det netop vil være den internationale anerkendelse, der får danskere til at opdage, at der er sket et vinmæssig gennembrud i deres eget land. Det er den udvikling, som giver en national vinidentitet, vi kan være stolte af.” siger vinbonde Sven Moesgaard.
Ved årets danske vinkonkurrence, som er styret af dansk sommelierforening efter EU regler, var det også en mousserende vin som blev også kåret som årgangens bedste danske vin. Det var den blanke DON’s cuveé Brut 2009.
”En flaske DON’s er fremstillet ved nænsomt pres af hele drueklaser. Det giver et meget lavt udbytte, fordi kun den bedste jomfrumost bruges. Den relativt syrerige vin gæres koldt, stabiliseres og sættes til traditionel andengæring i flasker i 6 – 12 måneder. Siden bundfældes gæren i vinreoler hvor flaskerne vendes og stødes. Til sidst fjernes gærresten ved frysning af flaskehalsen. I denne periode har flaskerne været i menneskehænder ca. 50 gange, og er blevet puslet og plejet, hvilket afspejles dels i den høje kvalitet og dels i den høje pris. Vinene er hurtigt udsolgt, for der er trods alt ikke mere end én flaske til rådighed pr 2.000 danskere”
På Skærsøgaard har man fået præmier for både den klassiske ”hvide” mousserende vin og den mousserende ”rosé”. Flaskerne har også fået et mere trendy design fra årgang 2009.

”Vi produktudvikler så den gode trend om danske råvarer og det nordiske køkken kan følges op af luksusvine født af det nordlige sommerlys skær, prydet med dansk design og internationale medaljer.” slutter Sven Moesgaard.

Pressemeddelelse: 18/10/2010

Tre nye internationale sølvmedaljer til danske specialvine.

Skærsøgaard løb med 3 sølvmedaljer ved verdens største vinkonkurrence, AWC Vienna afholdt i i Wien.
10.951 vine fra 1.733 vinproducenter fra 36 lande blev vurderet af dommerpanelet ved blindsmagning. Der var 3 danske specialitets-vine som fik sølvmedalje.
2 af medaljerne gik som forventet til Skærsøgaards Don’s mousserende vin fra årgang 2007 og 2008, som tidligere har vundet internationale priser. Den 3. sølvmedalje gik til Skærsøgaard’s Søde dessertvin, Sweet Blue fra den nye årgang 2009.
”Vi kan ikke lave nok af disse specialvine. De efterspørges kolossalt af restaurationssektoren, som har fået øjnene op for kvaliteten. Skærsøgaard har udsolgt af både mousserende vine fra 2007 og 2008 samt alt dessertvin og hvidvin fra alle årgange. Grossisten HJ Hansen har lidt tilbage. Vi begynder nu at tage hul på årgang 2009’s mousserende vine.” siger Sven Moesgaard.
”Skærsøgaard har vundet i alt 13 internationale medaljer for de sidste 4 årgange. 1 guld-, 9 sølv- og 3 bronzemedaljer. Det har været en bevidst strategi at få vurderet vores vine blindt ved verdens største internationale vin konkurrencer. Jeg tror det er på denne måde, at der er skabt respekt om dansk vin. Det startede op som en vits, men har nu fået et solidt og gyldent metalfundament” slutter Sven Moesgaard.
Høsten af Skærsøgaard’s 10. årgang netop er kommet i hus i weekenden. Der blev håndplukket i alt 8 tons druer. Både mængden og modningsgraden af druerne vurderes som under middel, men kvaliteten er særdeles velegnet til mousserende vin.
Kilder: http://www.awc-vienna.at
http://www.dansk-vin.dk
Sven Moesgaard, Vinbonde, Skærsøgaard 75554473.

Pressemeddelelse 19/9-10

To internationale sølvmedaljer til danske hvidvine.

Årets store internationale vinkonkurrence ”MUNDUSvini 2010” har blandt 5800 vine fra 42 lande netop tildelt 2 sølvmedaljer til 2 danske hvidvine fra Skærsøgaard.

Den ene sølvmedalje er tildelt Skærsøgaard’s ”Orion Clasic 2009”, som er en frugtig sommervin, som Skærsøgaard har lavet i samme stil gennem flere år med pæne præmieringer.
Den anden sølvmedalje er tildelt Skærsøgaard’s ”Orion Naturel 2009”, som er en naturligt syrereduceret og mere kompleks vin. Det var vinen som somme- lierne valgte som Dronningens vin ved HM Magrethes middag under sommertogtet til Kolding.
Sven Moesgaard, vinbonden bag Skærsøgaard er glad for de nu i alt 10 internationale præmieringer, han har opnået. ”Vi er ved at lære, at vi står os internationalt stærkt med mousserende vine og hvidvine. Vi kan også mærke, at også danskere tager vore vine til sig. De to præmierede vine er udsolgt fra vingården, men vi er nu startet med høsten for vores tiende årgang, og regner med at kunne ramme stilen igen.”

Kilder:
www.mundusvini.com/forum-vini/en
http://www.dansk-vin.dk

Pressemeddelelse, 30 august 2010
Dobbelte medaljer til Skærsøgaard Vin

De danske salgsvine blev i sidste weekend af august vurderet af professionelle vinsmagere ved den årlige danske konkurrence. Der var indleveret 85 vine fra 23 danske erhvervsvinavlere. Mange vine fik ros, men kun 4 fik medaljer. Halvdelen af medaljerne gik til Skærsøgaard for årets bedste Mousserende vin og for rødvinen Gold Top 2008. To andre erhvervsvinavlere fik hver en medalje for sidste års produktion. Hermed har Skærsøgaard opnået i alt 46 medaljer for de første 9 årgange, og fortsætter som et fyrtårn for dansk vin.

Hvert år vurderes de dansk producerede vine efter EU regler med bistand af Dansk Sommelierforening. Det var den niende danske produktionsårgang – 2009, der blev vurderet. Resultatet for konkurrencen blev offentliggjort lør. d 28. august på Konventum i Helsingør. Den mousserende vin fra Skærsøgaard DON’s Cuveé Brut 2009 fik medalje som årets bedste salgsvin. Der var tyndt på toppen, og der blev ikke givet medaljer til andre danske salgsvine fra årgang 2009. Tre andre vine med forlænget produktionstid fra årgang 2008 opnåede imidlertid også medaljer udenfor årets konkurrence, nemlig 2 rødvine og en mousserende vin.

Sven Moesgaard, vinbonde fra Skærsøgaard ved Kolding, er glad for resultaterne: ”Vi har hvert år siden Danmark startede som vinland med årgang 2001 opnået medaljer. Det er efterhånden tydeligt, at det er de mousserende vine som professionelt opnår højst kvalitet. Det danske klima egner sig godt til produktion af vine med højt syreindhold. Dette er en af forudsætningerne for at fremstille en god mousserende vin. Vores sidste 3 årgange har da også i internationale konkurrencer op mod verdens bedste champagner opnået sølvmedaljer hvert år. Vi er ret stolte over at denne tendens fortsætter med vores mousserende vin som årets bedste salgsvin i den danske konkurrence for årgang 2009. Flere af de danske vingårde har da også taget udfordringen op, så der nu er 4 danske producenter af mousserende vin. Vi starter nu snart høsten for vores tiende årgang, som også tegner godt.”

Skærsøgaard holder åbent hus lør. d. 11. sep. Kl. 13 – 15, og præsenterer sine vine og vinmarker. Der er fri adgang og smagning.
Faktabox:

Dansk vinskue 2010 blev afholdt 28/8-2010 på Konventum, Helsingør.
23 danske erhvervsavlere fik vurderet 85 salgsvine under ledelse af Jesper Boelskifte, Præsident, Sommelier foreningen.

Der blev uddelt 4 medaljer, heraf 1 for årgang 2009 og 3 for årgang 2008 med forlænget produktionstid:

Årgang 2009: 1 bronzemedalje: Skærsøgaard’s DON’s Cuveé Brut 2009, Mousserende. Årets bedste salgsvin.

Vine med forlænget produktionstid: Sølv: Niels Christensens Gabriel Cuvee 115, Mousserende Vin; Bronze: Vinperlen’s 2008 bat, Rødvin; Bronze: Skærsøgaard’s Gold Top 2008, Rødvin.

Pressemeddelelse April 2010
Pressemeddelelse fra ”Vinbladet”:

Historisk kåring af dansk vinbonde

Sven Moesgaard fra Skærsøgaard Vin ved Kolding er, af det danske vinmagasin VINBLADET, kåret som ”Årets Vinbonde 2009”.
Sven Moesgaard er dermed den første danske vinbonde, nogensinde, der kommer i selskab med verdens ypperste vinproducenter.

VINBLADETs nominerede til titlen som ”Årets Vinbonde” har siden 1996 været:

1996 - Aubert de Villaine, Domaine Romanée-Conti, France

1997 - Robert Mondavi, Robert Mondavi Winery, California

1998 - Peter Sisseck, Domaine de Pingus, Spain

1999 - Gonzague Lurton, Château Durfort-Vivens, France

2000 - Georges Duboeuf, Georges Duboeuf, France

2001 - Jan ”Boland” Coetze, Vriesenhof, South Africa

2002 - Allan Vautier, Château Ausone, France

2003 - Andrea Franchetti, Tenuta di Trinoro, Italy

2004 - Camillo P. Magoni, L.A. Cetto, Mexico

2005 - Peter Vinding-Diers, Sicily, Italy

2006 - Jacques Lurton,The Islander, Australia/France

2007 - Adolfo Hurtado, Cono Sur, Chile

2008 - Mónika Debreczeni, Vylyan, Hungary

2009 - Sven Moesgaard, Skærsøgaard, Denmark

Læs Redaktør Peter Windings begrundelse for at vælge pioneren Sven Moesgaard til ”Årets Vinbonde 2009”

Med venlig hilsen
Elsebeth Lohfert
Publisher/Editor
www.vinbladet.dk

Pressemeddelelse 30/11 2009:

Hattrick til de danske bobler.

Den danske mousserende vin DON’s vandt sølvmedalje for 3 år i træk ved den internationale prestigerige franske konkurrence for Champagner, Effervescent du Monde 2009. ”Alle gode gange tre. Det er et overraskende vedvarende forløb. Det skaber for alvor troværdighed og sætter den danske luksusvin på verdenskortet”, siger den stolte vinbonde fra Skærsøgaard ved Kolding.

For omkring 10 år siden begyndte de engelske mousserende vine af og til at vinde over franske Champagner i internationale konkurrencer. Ved konkurrencen i 2007 skete det samme for en dansk mousserende vin, Skærsøgaard DON’s Cuveé 2006. Det var en overraskelse i den danske vinverden. I 2008 opnåede en DON’s Pink 2007 igen en sølvmedalje. Og proppen sprang helt ud af flasken da DON’s Cuveé Brut 2008 nu igen fik sølv blandt 519 mousserende vine fra 24 lande ved den netop afsluttede internationale konkurrence i 2009.
”Jeg synes det er en fantastisk udvikling, at kvaliteten nu er konstant høj, og at det ikke blot er en enlig svale. Det gør Danmark til et attraktivt vinland. Klimatisk er mousserende vin et koldklimaprodukt. Det er her de fine syrer udvikler sig optimalt. Ligesom syren i de danske æbler slår de spanske. Når historien om dansk vinproduktions udvikling skal skrives tror jeg, at det netop er den internationale anerkendelse der får danskere til at opdage, at der er sket et vinmæssig gennembrud i deres eget område og i deres egen tid,” siger vinbonde Sven Moesgaard.
Skærsøgaard har fået sine vine vurderet både i danske konkurrencer og de største internationale konkurrencer. De danske konkurrencer er styret af dansk sommelierforening efter EU regler. Her er der for Skærsøgaards vine opnået 38 medaljer gennem de sidste 8 årgange. De internationale konkurrencer har givet 8 medaljer, mest for mousserende vine. Det er blot et par måneder siden at den største internationale vinkonkurence International Wine Challenge, London, tildelte årgang 2007’s mousserende vin Don’s Orion Brut sølvmedalje med følgende salut: ”En duft af frisk lime med en tæt cremet jomfruelig ristethed. Attraktive bobler. Hvilken overraskelse fra Danmark, Bravo! A nose of fresh limes with a firm creamy pristine toastiness. Attractive mousse. What a surprise from Denmark. Bravo! ”
”Det er den udvikling som giver en national vinidentitet, vi kan være stolte af. Vores gamle landbrugsland er nu i stand til at producere et af verdens mest forædlede produkter med værdighed.” siger Sven Moesgaard. ”Når vi laver en mousserende vin sker det med gammel håndværksmæssig tradition kombineret med den mest moderne teknik og overvågning.
En flaske DON’s er fra druernes klipning og udtynding på marken forudset til at være et luksusprodukt. Den er fremstillet ved nænsom pres af de hele klaser af druer. Det giver et meget lavt udbytte, fordi kun den bedste jomfrumost bruges. Den relativt syrerige vin gæres koldt, stabiliseres og sættes til traditionel andengæring i flasker i 6 – 12 måneder. Siden bundfældes gæren i vinreoler hvor flaskerne vendes og stødes. Til sidst fjernes gærresten ved frysning af flaskehalsen. I denne periode har flaskerne været i menneskehænder ca. 50 gange, og er blevet puslet og plejet, hvilket afspejles dels i den høje kvalitet og dels i den høje pris. Vinene er hurtigt udsolgt, for der er trods alt ikke mere end en flaske pr 2.000 danskere til rådighed.”
På Skærsøgaard har man fået præmier for både den klassiske ”hvide” mousserende vin og den mousserende ”rosé”. Der eksperimenteres ligeledes med en ”rød” mousserende vin, som netop nu er blevet frigivet, og ventes at blive et hit til julens advent og til ris a la manden.
”Vi produktudvikler så den gode trend om danske råvarer og det nordiske køkken kan følges op af luksusvine født af det nordlige sommerlys skær, prydet med internationale medaljer.” slutter Sven Moesgaard.
Kilder:
Om Skærsøgaard Vin: www.dansk-vin.dk
Om Effervescents du Monde og sølv til Danmark:
http://www.effervescents-du-monde.com/index.en.html (Bemærk, der blev også givet en sølvmedalje til England og to til Tyskland)
http://www.effervescents-du-monde.com/wod/WebObjects/Result.woa/wa/res?mod=pays&c=DANEMARK&y=2009&co=EdM&m=*&lang=AG
Om International Wine Challenge, London:
http://www.internationalwinechallenge.com/wine/120535/2009/Don's-Orion-2007.aspx

Skærsøgaard har fremstillet den mousserende vin DON’s i 8 år.
Der fremstilles 3 typer: Klassisk hvid mousserende, pink og rød DON’s.
Den præmievindende vin DON’s Cuveé fremstilles i 3 flaskestørrelser.
Den almindelige 0,75 l, Magnum 1,5 l og Jeroboam 3 l.
Forhandling: DON’s koster 395 kr i dansk vejledende udsalgspris og forhandles gennem HJ Hansen’s vinhandel, Vinspecialisten og Magasin du Nord’s vinafdelinger:
http://www.hjhansen-vin.dk/product.aspx?gid=968

Faktabox: Skærsøgaard®, november 2009:

Areal: 4,3 ha – ca 13.000 vinstokke. Sydvendte skrånende let sandet jord ved sø, i skov samt på bakkedrag. P.t. Danmarks største vingård. Beliggende i Dons ved Kolding.
Druesorter: Hovedsorter: Rondo, Leon Millot, Regent, Cabernet Cortis(Blå)
Orion, Solaris, Zalas Perle, Madeleine Angevine (Grønne).
Første registrerede og autoriserede Vingård i Danmark. 2001 første årgang.
Vintyper: Produceret hvert år siden årgang 2001: Rød-, Hvid-, Rosé-, Sød- og Mousserende vin
Årgang 2008 er 8. salgsårgang af vine af høj kvalitet hvert år indenfor alle fem vintyper (rød, hvid, sød, rosé og mousserende). Regionale vine siden årgang 2005. Druebrændevin og Hedvin siden 2008.
Stabil høj kvalitet. Tildelt 44 medaljer. Konsistent medaljer hvert år. Danmarks mest præmierede vingård.
Tildelt 36 danske medaljer – 6 guldmedaljer, 10 sølvmedaljer og 20 bronzemedaljer fra de officielle danske vinkonkurrencer for de første 8 årgange. ”Årets vinbonde” 2005 og 2008.
Tildelt 8 internationale medaljer – 1 guldmedalje for rødvin årgang 2006 (Mundus Vini 2008), 3 sølvmedaljer for mousserende vin ved prestigerig international konkurrence mellem verdens mousserende vine (”Effervescents du Monde 2007, 2008 & 2009”) og 3 bronzemedaljer og 1 sølvmedalje fra verdens største vinkonkurrence - International Wine Chalange 2008 & 9 – for mousserende-, hvid- og sød vin.
Etableret mikro-destilleri i 2007 med 250 l kobberpotte og kolonnedestillation til fremstilling af druebrændevin. Frigivet første ”Druebrændevin” i 2008 (grappa type) og etableret fade med første danske druebrandy (cognac type).
Vinene forhandles primært via H J Hansen som hovedgrossist, og findes derfor i specialbutikker, Magasin’s vinafdelinger samt kæden Vinspecialisten. Desuden salg ved vinarrangementer og gårdbutik på vingården. Findes på en del toprestauranter. Eksport - primært til Tyskland.
Skærsøgaard Vin, Nørresøvej 12, Dons, 6051 Almind. www.dansk-vin.dk Mail til vinbonde Sven Moesgaard: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. Tlf 75554473. Fax 75554493

Pressemeddelselse 31/8 2009

Dansk vin med international standard.

Guld, sølv og bronze til dansk vin – både fra Danmark og udlandet.

23 danske erhvervsvinavlere fik vurderet 85 salgsvine fra årgang 2008 ved årets store danske vinkonkurrence d 29 aug. 2009. Selvom kravene til medaljer var strammet, var der 11 vine som opnåede medaljer.
Igen i år var det Skærsøgaard Vin ved Kolding, som præsenterede årets bedste danske købevin.
I alt blev det for Skærsøgaard’s 8. årgang til 1 guldmedalje, 1 sølvmedalje og 3 bronzemedaljer. De øvrige 22 erhvervsvingårde fik tilsammen 6 bronzemedaljer.

Vinbonden fra Skærsøgaard føler sig nu overbevist om, at dansk vin er kommet for at blive.
”Jeg har brændt for at dokumentere, at dansk vin kan være et fremragende produkt, som fuldkommen kan måle sig med international vin, men med et særligt strejf af lyse sommernætter og kølige efterårsaromaer. 42 medaljer fra EU-kontrollerede konkurrencer dokumenterer nu dette, og jeg oplever at især de 7 internationale medaljer fra nogle af de mest prestigerige udenlandske konkurrencer dokumenterer dette. Når danske vine nu er optaget i bøgerne over verdens bedste vine, så fornemmer jeg, at dansk vin har fået plads i selv kritiske danske hjerter og ganer.” siger vinbonde Sven Moesgaard.

Skærsøgaard har siden sin første årgang 2001 hvert år lavet vine af alle de gængse vintyper: Hvid, Rød, Rosé, Sød Dessertvin og mousserende vin. Hvert år er vinene vurderet ved den årlige konkurrence bestyret af Dansk Sommelier Forening og overvåget af Fødevareministeriet. Hvert år er der opnået medaljer.

”Det er den stabilt høje kvalitet, som giver tillid til en vingårds vine. Der må ikke komme en smutter ligesåvel som en enlig højtflyvende svale ikke gør nogen sommer. Konstant høj kvalitet kræver, at vinen sorteres, så kun det bedste kommer på flasker og i butikken eller på restauranten. Her tjener vurderingerne fra de professionelle konkurrencer som en rettesnor. I de internationale konkurrencer har der især været præmier til vores mousserende vine, men også hvidvine og dessertvin har klaret sig godt, rødvinen har endog opnået international guld” siger Sven Moesgaard.

Ved årets danske konkurrence blev den bedste erhvervsvin Skærsøgaard’s Søde dessertvin Sweet Gold 2008. Det øvrige sortiment af Skærsøgaard’s dessertvine Sweet Blue og Sweet Ice fik henholdsvis sølv og bronze. Bronze fik også den mousserende vin DON’s 2008 og Hvidvinen Madeleine Angevine 2008.

”I år blev det de kolde vine fra Skærsøgaard i form af søde dessertvine, hvidvin, mousserende vin og rosé, som tog førstepladsen som bedste salgsvin indenfor hver type. Vi oplever, at disse vintyper egner sig meget til dansk klima og jordbund og er drikkeklare omkring 1 år efter årgangens høst, mens vi oplever, at den danske rødvin ofte vinder ved 2 – 3 års lagring for at tanninerne modner, og vinen udfolder sig”, slutter Sven Moesgaard, som nu ser frem til høsten af 9 årgang, som ”står meget flot på marken”.

Der afholdes ”Åben Vingård” lør d 12. sep kl 13 – 15, hvor vingården kan besigtiges og vinene smages. Der er fri adgang.

Faktabox om konkurrence: Dansk Vinskue 2009:

Afholdt 29/8 2007 i Silkeborg.
Regi af Dansk Sommelier Forening og Foreningen af Danske Vinavlere.
23 danske erhvervsvinavlere fik vurderet 85 salgsvine.
11 vine fik medaljer, 1 guld, 1 sølv og 9 bronze.
Skærsøgaard fik 1 guld (Sweet Gold), 1 sølv (Sweet Blue) og 3 bronze (Hvid, Mous og Sød).
Faktabox: Skærsøgaard®, august 2009:

Areal: 4,3 ha – ca 13.000 vinstokke. Sydvendte skrånende let sandet jord ved sø i skov samt på bakkedrag. P.t. Danmarks største vingård..
Druesorter: Hovedsorter: Rondo, Leon Millot, Regent, Cabernet Cortis(Blå)
Orion, Solaris, Zalas Perle, Madeleine Angevine (Hvide).
Vintyper produceret hvert år siden årgang 2001: Rød-, Hvid-, Rosé-, Sød- og Mousserende vin.
Første registrerede og autoriserede Vingård i Danmark. 2001 første årgang.
Årgang 2008 er 8. salgsårgang af vine af høj kvalitet hvert år indenfor alle fem vintyper (rød, hvid, sød, rosé og mousserende). Regionale vine siden årgang 2005. Druebrændevin og Hedvin siden 2008.
Stabil høj kvalitet. Tildelt 43 medaljer. Konsistent medaljer hvert år. Danmarks mest præmierede vingård.
Tildelt 36 danske medaljer – 6 guldmedaljer, 10 sølvmedaljer og 20 bronzemedaljer fra de officielle danske vinkonkurrencer for de første 8 årgange. ”Årets vinbonde” 2005 og 2008.
Tildelt 7 internationale medaljer – 1 guldmedalje for sin rødvin årgang 2006 (Mundus Vini 2008), 2 sølvmedaljer for sin mousserende vin ved prestigerig international konkurrence mellem verdens mousserende vine (”Effervescents du Monde 2007 & 2008”) og 3 bronzemedaljer og 1 sølvmedalje fra verdens største vinkonkurrence - International Wine Challange 2008 & 9 – for mousserende-, hvid- og sød vin.
Etableret mikro-destilleri i 2007 med 250 l kobberpotte og kolonnedestillation til fremstilling af druebrændevin. Frigivet første ”Druebrændevin 2007” i 2008 (grappa type) og etableret fade med første danske druebrandy (cognac type).
Vinene forhandles primært via H J Hansen som hovedgrossist, og findes derfor i specialbutikker, Magasin’s vinafdelinger samt kæden Vinspecialisten. Desuden salg ved vinarrangementer og gårdbutik på vingården. Findes på en del toprestauranter. Eksport - primært til Tyskland.
Gårdbutik er åben hver onsdag kl 15 – 17. Vinforedrag med smagning og rundvisning første onsdag i hver måned fra sep til juni kl 19. Entre 150 kr. Tilmelding This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. Mere inf www.dansk-vin.dk

Pressemeddelelse November 2008

Dansk Vin vinder international anerkendelse.

I champagnes eget land vandt en dansk mousserende vin i denne måned for andet år i træk en sølvmedalje blandt 418 topvine fra 24 lande. Store internationale blindsmagningskonkurencer har nu 5 gange sat Danmarks vine på kortet over verdens bedste vine. Fødevareministeren er begejstret for den udvikling danske vinbønder oplever.

Den store internationale konkurrence mellem verdens bedste mousserende vine, Effervescents du Monde, har netop offentliggjort, at den danske mousserende vin, DON’s Pink 2007 vandt en sølvmedalje ved årets dommervurdering.

Det er andet år i træk, at dansk mousserende vin fra Skærsøgaard ved Kolding er blandt vinderne bedømt af de 75 dommere. Sidste år var det nærmest en sensation, at dansk vin blev taget alvorligt i udlandet. I år mener Sven Moesgaard, vinbonden på Skærsøgaard, at det er et faktum vi må forholde os til. Vinzonen er flyttet mod nord. Danmark har flyttet sig fra at være en vinvits til at være anerkendt vinland, og får omtale i bøger om verdens bedste vine.

Sven Moesgaard mener at det har væsentlig signalværdi. ”Det øger vores selvværd og fastholder vores kvalitetsudvikling, at udenlandske trendsættende konkurrencer nu tildeler dansk vin både guld, sølv og bronzemedaljer. 5 er det blevet til på et år. Både for rødvin, mousserende vin og sød vin. Det er vi meget stolte af”

Vinens danske minister, fødevareminister Eva Kjer Hansen aflagde for nyligt Skærsøgaard et besøg og smagte sig gennem den mangfoldighed af præmievine, som kan fremstilles i Danmark. Herunder de internationalt præmierede vine. ”Det er en rigtig god oplevelse at smage på de danske vine. Fremragende smag. Ja, jeg har endog medbragt den danske præmierede mousserende vin til min franske ministerkollega som gave” sagde Eva Kjer, der dog havde garderet sig med, at den jo havde fået en fransk medalje.

Den vindende mousserende vin er rosé baseret og tør med en smuk orange glød. Den er fremstillet i Dons ved Kolding og bærer navnet DON’s Pink Brut 2007. Den blev ved den officielle danske vinkonkurrence kåret som bedste danske vin.

Faktabox: Skærsøgaard’s DON’s Pink 2007 Brut:
DON’s Pink 2007 Brut. (batch nr. 24)
Guldmedalje og årets bedste danske vin, Danmark 2008.
International Sølvmedalje Effervescents du Monde, 2008.
Tør (brut) dansk mousserende vin fremstillet af druesorterne Rondo (52 %) og Solaris (48 %) ved traditionel flaskegæring i 6 mdr. (Methode traditionelle). Derefter flaskelagret i min. 4 mdr. 11 % vol.
Smagenotater: Smuk laksefarvet, veldefineret fin ren smag, fyldig og flot krop. Syrefast.
Bør nydes afkølet ved 8 – 10 oC.
Pris pr. flaske (75 cl.): 395 kr.
Forhandler: HJ Hansen vin, Vinspecialisten, Magasin.

Faktabox: Skærsøgaard®, 2008:
Areal: 3,2 ha – ca 7.500 vinstokke. Sydvendte skrånende let sandet jord ved sø i skov.
Druesorter: Hovedsorter: Rondo, Leon Millot, Regent (Blå) Orion, Solaris, Zalas Perle, Madeleine Angevine (Hvide).
Vintyper produceret hvert år siden årgang 2001: Rød-, Hvid-, Rosé-, Sød- og Mousserende vin.
Første registrerede og autoriserede Vingård i Danmark. 2001 første årgang.
Årgang 2007 er 7. salgsårgang af medalje-vine af høj kvalitet hvert år indenfor alle fem vintyper (rød, hvid, sød, rosé og mousserende). Regionale vine siden årgang 2005. Druebrændevin og Hedvin siden 2008.
Stabil høj kvalitet. Tildelt 35 medaljer. Konsistent medaljer hvert år. Fleste medaljer og højeste point blandt danske vingårde.
Tildelt 31 danske medaljer – 5 guldmedaljer, 9 sølvmedaljer og 17 bronzemedaljer fra de officielle danske vinkonkurrencer for de første 7 årgange. Årets vinbonde 2005 og 2008.
Tildelt 5 internationale medaljer – 1 guldmedalje for sin rødvin årgang 2006 (Mundus vini 2008), 2 sølvmedaljer for sin mousserende vin ved prestigerig international konkurrence mellem verdens mousserende vine (”Effervescents du Monde 2007 & 2008”) og 2 bronzemedaljer fra verdens største vinkonkurrence - International Wine Challange 2008 – for mousserende og sød vin.
Etableret mikro-destilleri i 2007 med 250 l kobberpotte og kolonnedestillation til fremstilling af druebrændevin. Frigivet første ”Druebrændevin 2007” i 2008 (grappa type) og fade med første druebrandy (cognac type), som skal lagre i 6-7 år inden frigivelse.
Vinene forhandles via H J Hansen som hovedgrossist, og findes derfor i specialbutikker, Magasin’s vinafdelinger samt kæden Vinspecialisten. Desuden salg ved vinarrangementer på vingården. Findes på en del toprestauranter. Eksport primært til Tyskland.
Faktabox 3: Dansk Vin generelt

Første danske vine er fra 2001 efter EU ”frigav” Danmark som vinland.
Danmark har i dag 41 Ha tilplantet med vin fordelt på 52 avlere. (1/8 2008)
Den danske årsproduktion af vin er 23.000 l (2007)
Danmark er inddelt i 4 vindyrkningszoner: Jylland, Fyn, Sjælland og Bornholm. Godkendte vine fra en zone må bære betegnelsen ”Regional Vin”.

Pressemeddelelse 2/9 2008:

Medaljehøst til Skærsøgaard Vin.

Årets vine ved den årlige officielle danske vinkonkurence var igen fra Skærsøgaard Vin i Dons ved Kolding. Det er syvende år i træk at Skærsøgaard Vin sender medaljevin på markedet. Vinene fra årgang 2007 frigives nu, og vinhøsten for årgang 2008 er i gang.
Klapsalver og ros i lange baner. Endnu engang. Skærsøgaard Vin fra Dons ved Kolding vandt hele 9 medaljer og vandrepokalen for årets vin for sine salgsvine. Det skete den 30 august 2008, hvor Dansk Sommelierforening ved en EU-godkendt konkurrence skulle finde de bedste vine for årgang 2007. 212 vine var repræsenteret, men det blev Skærsøgaard Vin, der løb med broderparten af medaljerne: Vandrepokalen med en guldmedalje for årets vin blev tildelt DON’s pink 2007. Der er tale om en trendy pink mousserende vin. Endvidere var markedets bedste hvidvin, rosé og dessertvin fra Skærsøgaard. I alt blev der høstet 2 guldmedaljer, 3 sølvmedaljer og 4 bronzemedaljer. På toppen af dette har Skærsøgaard Vin også høstet 4 internationale medaljer ved prestigerige verdensdækkende konkurrencer, hvilket for alvor har sat Dansk Vin på menukortet.
Det er syvende år i træk Skærsøgaard Vin sender medaljevin på markedet. Hvert eneste år har bragt topplaceringer. Og meget tyder på, at den udvikling fortsætter.

Sven Moesgaard, vinbonden fra Skærsøgaard, takker især de efterhånden gamle vinstokke og det topmoderne vinfremstillingsudstyr for medaljehøsten:
”2007 er en rigtig god, men mængdemæssig lille årgang. Vinene har status af regional vin og angiver på etiketten druesammensætning, fremstillingsmetode, præmiering og årgang.
Danmark er blevet inddelt i 4 vindyrkningszoner: Jylland, Fyn, Sjælland og Bornholm. Derfor bærer Skærsøgaards vine betegnelsen ”Regionalvin fra Jylland”
Skærsøgaard Vin har gennem 7 år som den eneste danske vingård produceret alle de gængse vintyper: Rødvine, Hvidvine, Rosévine, Dessertvine samt som specialitet Mousserende vine.
Vi er Danmarks mest præmierede vingård, og især de internationale priser har skabt respekt om vore vine. Tilliden fra restauranter og specialitetskunder er så høj, at vi har forhåndssolgt de fleste typer af vore vine. Den begyndende skepsis for et nyt fænomen som dansk vin er blevet overvundet, og markedet er ved at være bevidst om, at der findes dansk kvalitetskunst på vinområdet.
I år er vi særligt stolte af vores nyskabelse, pink mousserende vin, der vandt årets pris. Den er lavet traditionelt som en rosé champagne, og er meget attraktiv for restauranter og rammer tidens forbrugertrend.”
Skærsøgaard Vin holder åbent hus lørdag den 13. september 2008 kl. 13 - 15. Samme dag frigives vinene officielt. Alle er velkomne til at komme og smage sig igennem vinene, samt se nærmere på de 3,2 hektar vinmarker og 7000 bugnende vinstokke på ejendommen. Adressen er Nørresøvej 12, Dons, nord for Kolding. Der er fri adgang.
Faktabox 1: Skærsøgaard Vin’s medaljer dansk vinskue 2008:
Medaljer for årgang 2007:
2 Guld: Mousserende Vin & Hvidvin

3 Sølv: Rødvin, Rosévin, og mousserende vin

4 Bronze: Dessertvin og 3 hvidvine

Bedste danske salgsvin fra årgang 2007 i katagorien:
Hvidvin, Mousserende Vin, Sød dessertvin, Rosévin

Årets vin fra årgang 2007:

DON’s pink 2007, mousserende vin.

Årets vinbonde 2008:

Skærsøgaard Vin.

Pressemeddelelse 25/11-07

Dansk mousserende vin vinder international pris.

I en international blindsmagning mellem de bedste champagner og mousserende vine i verden vinder den danske mousserende vin ”DON’s Cuvée Sec 2006” international pris. Vinzonen flytter mod nord, og Danmark er for alvor sat på vinens verdenskort.
En dansk produceret mousserende vin blev vurderet i en officiel blindsmagning blandt de bedste champagner i verden ved en prestigefyldt international konkurrence i Frankrig mellem verdens bedste mousserende vine. Konkurrencen bliver afholdt årligt under navnet ”Effervescents du Monde” og resultatet fra konkurrencen foreligger nu. Blandt de 408 vine fra 24 lande vurderet af 60 dommere opnåede den danske DON’s en sølvmedalje.
Sven Moesgaard, ejeren af Skærsøgaard Vin, der i 6 år har produceret den danske mousserende vin har tidligere spået Danmark en international placering for lande, der med de givne klimatiske forandringer vil være i en førerposition for mousserende vin. Han har nu bevist sin påstand.
”Dansk vin skal ikke kun agtes, fordi det er rørende, at den i det hele taget kan produceres i Danmark. Den skal kunne måle sig med de bedste i verden ved blindsmagninger. Jeg har en gang tidligere indsendt en mousserende vin til bedømmelse efter international skala, og kommet ud blandt den bedste 1/3. Men aldrig tidligere med medaljer. Medaljen er ikke givet for god sportsånd, men ud fra strenge kvalitetskriterier.

Det er i vinverdenen sket, at England har lavet bedre Mousserende vin end Champagne, og England fik da også 2 medaljer i denne konkurrence. Men det er første gang Danmark er på vinderskamlen.

Mousserende vin kræver et højt syreindhold og god balance mellem syre og basisvin, og dette kan traditionelt kun opnås i de kølige klimazoner. Vi ser en tendens til, at disse rykker mod nord, og allerede nu har internationale champagneproducenter opkøbt engelske vinmarker. Nu er turen kommet til Danmark, og det kan ikke udelukkes, at Sverige om nogle år også træder ind på det internationale vinkort.” siger Sven Moesgaard.
Vindervinen fremvises og kan smages i forbindelse med det julesalg som arrangeres på Skærsøgaard Vin, Nørresøvej 12 i Dons ved Kolding mandag d. 10. dec. kl 16 – 19. Der er fri adgang og smagning. Samtidig vises hvordan den mousserende vin fremstilles.
DON’s 2006 Mousserende vin forhandles fra grossist HJ Hansen Vin (www.hjhansen-vin.dk ) og fra vingården (www.dansk-vin.dk ) og findes på internationale danske restauranter, parallelt med at eksport er etableret til England og Tyskland. Vinen opnåede også en sølvmedalje ved danske sommelier’s bedømmelse i den danske vin konkurrence afholdt på landbrugsrådet lokaler i august 2007. I danske anmeldelser (Vinbladet) opnåede vinen ligeledes 5 stjerner ud af 5.

Vejl udsalgspris 395 kr.

Kilde:

www.effervescents-du-monde.com

www.dansk-vin.dk

Pressemeddelelse 28/8 2007:

Medaljeregn til Skærsøgaard Vin.

9 medaljer ved den årlige officielle danske vinkonkurence gik til Skærsøgaard Vin i Dons ved Kolding. Det er sjette år i træk at Skærsøgaard Vin sender medaljevin på markedet. Vinene opgraderes fra Bordvin til Regional Vin.
Klapsalver og ros i lange baner. Endnu engang. Skærsøgaard Vin fra Dons i Kolding vandt hele 9 medaljer og fik alle sine salgsvine godkendt som regional vin. Det skete den 25. august 2007, hvor Dansk Sommelierforening ved en EU-godkendt konkurrence på Landbrugsrådets Axelborg skulle finde de bedste vine for årgang 2006. 233 vine var repræsenteret, men det blev Skærsøgaard Vin, der løb med broderparten af medaljerne. Der blev ud over de 9 medaljer til Skærsøgaard uddelt 7 medaljer til de øvrige kommercielle vingårde og 9 til hobbyvingårdene.
Det er sjette år i træk Skærsøgaard Vin sender medaljevin på markedet. Hvert eneste år har bragt topplaceringer. Og meget tyder på, at den udvikling fortsætter.

Sven Moesgaard, vinbonden fra Skærsøgaard, takker især den forrige danske sommer for medaljehøsten:
”2006 er en rigtig god årgang på basis af en rekordsommer. Det er meget glædeligt at overgangen til Regional Vin kan fejres på denne måde i Danmark.”
”Med årgang 2006 har Danmark af EU fået tildelt en ny vin kategori, der benævnes ”Regional Vin”. Tidligere var blot kategorien Bordvin accepteret i Danmark, og det gav en del ulemper. Det var forbudt at angive vinens årgang og druesammensætning. Og man måtte heller ikke på flasken angive eventuelle præmieringer for vinen opnået gennem officielle konkurrencer. Forbrugerne kunne simpelthen ikke få de fornødne informationer til at vurdere det nye danske vin eventyr.

Nu er det heldigvis blevet tilladt at bringe alle de relevante forbrugeroplysninger, hvis vinen er blevet officielt kvalitetsvurderet. Skærsøgaards vine opnåede status af Regional Vin, så nu angives på flasken for første gang årgangen og den præcise druesammensætning og de 9 medaljevine påklædes medaljerne. Etiketten er i den anledning blevet redesignet, så kvalitetsløftet er iøjnefaldende. Grundsortimentet er blevet tappet på smukke Holmegård’s 75 cl flasker i stedet for de tidligere 50 cl flasker. Og vinen sælges til samme pris som før, idet der nu er ved at komme gode mængder fra de 6.000 vinstokke på Skærsøgaards bakker.”

Danmark er blevet inddelt i 4 vindyrkningszoner: Jylland, Fyn, Sjælland og Bornholm. Derfor bærer Skærsøgaards vine nu betegnelsen ”Regionalvin fra Jylland”.
Skærsøgaard Vin har gennem 6 år som den eneste danske vingård produceret alle de gængse vintyper: Rødvine, Hvidvine, Rosévine, Dessertvine samt som specialitet Mousserende vine.
Skærsøgaard Vin holder åbent hus lørdag den 8. september 2007 kl. 13 - 15. Samme dag frigives vinene til vinhandlen og restauranter. Alle er velkomne til at komme og smage sig igennem vinene, samt se nærmere på de 3,2 hektar vinmarker og godt 6.000 bugnende vinstokke på ejendommen. Adressen er Nørresøvej 12, Dons, nord for Kolding. Der er fri adgang.
Faktabox 1: Medaljer dansk vinskue 2007:

Kommercielle

Vingårde

Skærsøgaard Vin

Andre Kommercielle

Hobbyvingårde

Medaljer i alt

Guld

0

0

1 (1 hvid)

1

Sølv

2 (1 mous, 1 sød)

2 (2 røde)

2 (1 rød, 1 hvid)

6

Bronze

7 (5 røde, 1 hvid, 1 mous)

5 (4 røde, 1 hvid)

6 (3 røde, 2 hvid, 1 mous)

18

Medaljer i alt

9

7

9

25

Kontaktinformation
footericon kontakt

Åbningstider
footericon aabningstider

Print
footericon print